Danmarks Akvarie er et meget lille hyggeligt sted. De er dog igang med at bygge et nyt, meget større og arkitektonisk imponerede akvarie i Øresund som skulle åbne ultimo næste år.
Vi havde taget vores lille datter på 2 med i akvariet, og både jeg og min mand huskede det MEGET større som børn. 30-60 min og så er alt set 1-2 gange. For vores datter på 2 var det alletiders, det passede med mængde af akvarier i forhold til hvad der er sjovt for de helt små.
Der er også interaktive "stationer" hvor børnene ex kan føle nogle dyr fra havet - ex krabbe. Ligeledes er der også en "station" hvor børnene kan sidde og tegne.
Kantinen har generel kantine mad, men da Danmarks Akvarie ligger på en meget smuk adresse kan man jo gå en tur og spise andet sted.
Alt i alt: For de små er det et stort hit, vi voksne var dog lidt skuffede - men ser spændt frem til åbningen af det større og forbedrede akvarie næste år.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.