onsdag den 15. august 2012

Boganmeldelse: Beatrix Potters samlede eventyr

De samlede eventyr om Peter Kanin og hans venner af forfatteren Beatrix Potter er bestemt en investering i rigtig mange gode og hyggelige timer med børnene.
Bogen er fyldt med en masse skønne, veltegnede, detaljerede tegninger/ illustration af Peter Kanin og alle hans venner. Bogens historier er både korte og lange, og de fleste rummer en rigtig god morale.
Det mærkes også at forfatteren skrev hendes bøger fra starten af 1900'tallet og fremefter hvor det ex var tilladt at give uartige små kaniner en endefuld:).
Bogen rummer også et kort forord før hver historie, hvor man kan læse om hvordan historien i sig selv startede.
Jeg er helt forelsket i forfatterens tegnestil, og hvert billede rummer et eventyr i sig selv.

Hvis du har lyst til at læse mere om forfatterinden og hendes finurlige og søde figurer kan det anbefales at tage et kig forbi den officielle Beatrix Potter hjemmeside, hvor der også findes underholdning til børnene samt informationer om de forskelllige figurer.

5 ud af 6 stjerner.


Opskrift tærtedej

Denne tærtedej er nem og hurtig at lave og så smager den rigtig skønt til kødfyld.

Ingredienser:
125 g saltet smør, stuetemperatur.
250 g mel
1 æg
1-2 tsk citrosaft
Lidt salt.

Tænd ovnen på 200 grader.
Bland de tørre ingredienser sammen med smøret. Tilsæt æg og citronsaft og bland til det er en ensartet masse.  Kom tærtedejen i en pose og lad den hvile i køleskabet i 10-15 min.
Kom dejen i et tærtefad og fordel dejen med hænderne.
Tilsæt fyld efter eget ønske og bag i ovnen i ca 20 min.

torsdag den 9. august 2012

Boganmeldelse: Hvor højt tror du jeg elsker dig?

Hvor højt tror du jeg elsker dig? af Sam McBratney, ISBN 9788759105832
En hyggelig og meget hurtig læst godnat historie om hvor meget Lille Hare og Store Hare elsker hinanden på alle de måder de kan finde på - ja også "helt op til månen" - og "tilbage igen".
Når der er sagt jeg elsker dig på mange måder, er bogen til gengæld også slut - men mere behøver en god børnebog heller ikke at rumme.
Billedillustrationer på alle sider, og meget lidt tekst. Læsning ca 10 min.

4 ud af 6 stjerner

Boganmeldelse: Sofia Manning; Hvad venter du egentlig på?

Hvad venter du egentlig på? af Sofia Manning, ISBN 9788763813464
Dette er en bog med noget på hjertet og en masse velmenende råd og vejledninger til at opnå dit livs-potentiale.

Første kapitel reducerer livet til bindestregen mellem året vi fødes og året vi dør. Man fortryder ikke de valg man tager - ved livets slutning fortrydes kun de valg vi ikke tager. Så lær at anvende frygten som din "power" - din motivator for at tingene er vigtige for dig og skal udføres.

Bogen tager udgangspunkt i 3 forskellige former for frygt som vi alle besidder; frygten for at være alene, udstødt fra fællesskabet, for ikke at være god nok og vender det med mange eksempler til hvordan frygten kan vendes til at være motivator i livet. Bogen beskriver også hvordan dine ændringer, kan være med til at fremprovokere frygt i andre mennesker - da dine ændringer kan bevirke at de føler sig bange for hvad ændringer bevirker for dem, hvilket kan give reaktioner som virker demotiverende på dine valg - men du skal stå ved dine ændringer, for det er kun derigennem du opnår dit potentiale.

I bogen er der flere inspirerende gæste-skribenter som alle har succes. Gæste-skribenterne beskriver deres frygt, og hvordan de anvender frygten til netop at gøre de ting som har skabt deres succes. Bogen beskriver også Sofia Mannings egen personlige vej til at vende hendes frygt til power/ motivator og nå de mål hun sætter sig.

I slutningen af bogen, beskriver Sofia Manning (meget i forlængelse af hendes første bog) hvordan det er vigtigt at sætte sig mål - realistiske og indenfor en overskuelig periode; lav ex 1 årige mål, og beskriv hvad du skal gøre de første 3 måneder for at nå vejen til dit mål.

Bogen ligger op til en 3 bog fra forfatteren.

4 ud af 6 sjerner.