mandag den 26. marts 2012

Påske tema fødselsdag:)

Lidt billeder fra påske tema fødselsdag:)

Da vi lige straks nærmer os påske besluttede jeg mig for at pigernes fælles børnefødselsdag skulle have  påsketema.

Menuen var
- pasta med kødsovs,
- kyllinge underlår og ovnstegte kartofler med ketchup og remolade. 
- ovnbagte bønner med ristede pinjekerner,
- flutes
- grøntsagsstænger med dip samt kogte majs.
Det var nemt at forberede, og kunne spises af alle:)

Dessert var 3D kage ligeledes i påske tema: beskrivelse af udførsel, opskrifter er her.

Aktiviteter for de små:
Da det var påske tema, var det jo meget nærliggende med en æggejagt. Gæsterne var primært 3 årige og de levede sig virkelig ind i det med at finde æggene, så jeg var lettet over at det var et vellykket aktivitet:)
Jeg havde fundet 40 plastik æg i Tiger (10 stk for 10 kr) i forskellig farve som blev hængt op overalt hvor de kunne i haven. Som præmie havde jeg lavet små slikposer til alle ungerne - fandt en slikforretning her i Roskilde som havde alt fra vingummi ure til MEGA-skumfiduser. Til babyerne havde jeg købt nogle frugtmos i kvicky... de skulle jo ikke snydes for at få en slikpose:)
Præmien for at have samlet flest æg var en tøjdyrs hest. Vinderen var Oliver som havde samlet ikke mindre end 14 ud af 40 æg:) Han blev rigtig glad for hesten som fulgte ham rundt resten af dagen. Så egentlig glad for at jeg nægtede at betale mellem 50-90 kr for et tamt lille flamme-æg.

Borddækning:
Voksdug fra Stof og stil i Roskilde.
Filt bordløber: kan købes i bla. coops forretninger.
Vaser med pile-grene dekoreret med pynt købt i Tiger, Fakta, Kvivkly, Føtex mfl.
Servietter: Stort set alle forretninger har påske servietter, vi fandt vores i Søstrene Grenes.
Farverige mini-lamper: købt i Tiger. Batteridrevet. 
Børnebord: Vi lavede sofabord samt børnenes farve-bord om til deres eget lille bord. Det var så sødt at se alle de små 3 årige sidde der sammen og spise og hygge sig. Fungerede rigtig fint at de sad selv.


Forslag til andre aktiviteter:
Ægge-væddeløb: hvem kan løbe hurtigst med et æg balancerende på en ske.

Forslag til andre børnevenlige menuer:
- pølsehorn
- kold pastasalat med frikadeller
- kold kartoffel salat med pølser eller frikadeller
- hj.lavet pizza
- pizza snegle.
- spyd med mini frikadeller, agurt, cherry tomat.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.