søndag den 13. januar 2013

Overdådige og almindelige legehuse.

Børnene fik et gavekort til legehus som fælles kombi fødselsdags og julegave og siden da har vi ledt med lys og lygte efter det helt rigtige, resultatet vil jeg lige dele med jer. Allerførst lidt råd og vejledning til at finde det rette hus til jeres have og derefter en masse billeder og links til skønne legehuse.

Råd og vejledning til det rette legehus.

Trælegehuse: 
Kommer oftest i samlesæt fra diverse byggemarkeder. Der er god mulighed for at customize huset med ex. skodder, en postkasse og ex. male det indvendigt. Det er - hvis man køber i en god kvalitet - mere holdbart end visser plastlegehuse - og står også bedre fast i stormvejr. MEN det kræver også vedligeholdelse: træbeskyttelse, tagpap, maling ovs. Derudover skal trælegehusene stå tørt. Ofte sættes huset på en flisebelægning, med et mellemlæg af asfaltpap mellem strøer og fliser. Strøerne fastgøres direkte i fliserne. Så det er værd at have in mente inden I køber huset til de små.

Plastiklegehuse:
Nemt at samle og til en vis grad vedligeholdelsesfrit og så i en masse flotte børnevenlige farver. Dog skal man være opmærksom på at plastikken skal have en vis kvalitet - det kan blive for billigt. Knækker noget plastik kommer der nogle skarpe kanter som ikke umiddelbart kan repareres. Kvalitetsfornemmelsen er ikke umiddelbart den samme som et trælegehus.

Køb et brugt legehus: 
Søg evt. på dba.dk og find et godt men brugt legehus. Med lidt maling står det som nyt - bare husk at se efter om det har stået tørt så det ikke har taget skade med årene.



Billeder og links til forhandlere og producenter.


Billederne starter med de dreamy men meget dyre og slutter der hvor vi almindelige mennesker kan være med... men drømme har man jo lov til:)

Først viste fra poshtots.com får vi ikke råd til med mindre en ikke-eksisterende tante efterlader sin formue til os... men drømme må man, og inspiration til ting man selv kan lave. Klik på billedet for at komme til poshtots.com
Den danske udgave af drømme legehuse fandt vi hos hjminihuse.com. Nedenstående hus kan købes for den nette sum af 48000 kr. 



Sølund Huse. Prisen på nedenstående 2 etagers trælegehus var 7800 kr. Firmaet har også mindre og billigere modeller.


Lignende detaljer finder man hos legehytten.dk, hvor man også kan købe mange søde accessories til legehusene som ex. postkasser, benzinstationer mm. Prisen ligger ligeledes i den høje ende omkring 8000 kr.



Den næste slags søde lidt "skæve" legehuse findes hos flere firmaer, dette var det firma som var billigst. Nedenstående kunne man få til 3999 kr.


Hos nettorvet.dk kan man finde rigtig mange søde træ- eller plastiklegehuse. Vi faldt blandt andet over dette søde 2 etagers plastik legehus til 3700 kr.


Derudover findes der mange billige plastiklegehuse som ikke kræver den store vedligeholdelse. Vi har fundet nogen både hos Hjem og fix samt hos moreland.dk som koster fra 800 til ca. 2500 kr


Derudover har vi kigget på forskellige byggemarkeders legehuse, et stort udvalg fandt vi hos Silvan.dk, nedenstående eksempel til ca 3200 kr.



Derudover kan anbefales at kigge på dba.dk hvor der til tider også er mange søde og sjove legehuse til salg.

Og så er det jo også en mulighed selv at bygge legehuset, desværre ikke evner jeg selv besidder, men husker så varmt tilbage på det legehus min Far byggede til min bror og jeg - den havde en skorsten lige som Bamses som kunne vælte - det var et stort hit når vi havde legekammerater på besøg.


Skulle man vælge et plastik legehus uden bund kan købe gummifliser som er bløde at sidde på som ex. disse 

tirsdag den 13. november 2012

Wallstickers og navne-tags til alt fra sko til flasker

Jeg vil lige dele denne side med jer som jeg just er faldet over. Det er http://www.brightstarkids.com.au Og der er fri fragt verden over på alle navneskilte til børnenes ting og tøj:)

Klik på billedet for at komme til deres side:
Christmas Chalk Tree Wall Sticker.
Måtte også lige vise jer denne skønne wallsticker, havde jeg en væg ledig ville dette være et must i år:)
Daycare Name Labels.

søndag den 28. oktober 2012

Giftige svampe til halloween salaten


Her et lille forslag til hvordan man kan gøre salaten lidt mere giftig til en uhyggelig halloween/ allehelgenes aften:) Alt du skal bruge er radiser og en urtekniv:)
 

tirsdag den 23. oktober 2012

Krible-krable kastanje edderkopper

Kastanje edderkopper går vist bare aldrig af mode:) Ungerne havde det super sjovt med at lave disse - og det samme med forældrene:) Jeg fandt lidt silkebånd som jeg lavede til mini-sløjfer til pige-edderkopperne:)

Indkøbslisten:
Farvede piberensere
Kastanjer fra skovturen
Øjne
Hurtig lim.
Silkebånd til at lave mini-sløjfer.
Lille skruetrækker til at lave huller i siden af edderkopperne.

Edderkoppe anatomi:)
8 ben og 4-8 øjne.
Nogen der skulle have lyst til at vide mere om edderkoppen er der en god side her.

Kreativ dagplejemor (link)

Jeg snakkede lige i telefon med min Mor, og vil dele en rigtig god krea-side med jer alle. Det er en dagplejemor som gør meget ud af kreativitet med de mindste hvor hun anvender de ting de finder i naturen.

http://agnesingersen.dk/blog/

tirsdag den 16. oktober 2012

Halloween mad

 
 

Her til åres første halloween middag blev serveret rådne tomater (hjemmelavede semi-dried tomater), rådden pasta med øjne (lilla indfarvet pasta og pasta med grøn pesto), samt afhuggede fingre (pølser).

Rådden spagetti (lilla) med øjne og orme:
Indkøbsliste:
Alm. spagetti
Lilla pastafarve
Oliven
Peberfrugt
lange gulerødder
Fremgangsmåde:
Skær lange tynde stykker af gulerødderne, kog dem i vand så de bliver til "slatne" orme. Kog vand sammen med 1 knsp-½ tsk pastafarve samt lidt olivenolie. Når vandet koger kommes spagetti i og der koges efter anvisning på pasta-posen.
Øjne: I år kunne jeg desværre ikke finde de små runde mozarella oste, som ellers er perfekte til disse øjne. Kan man finde de helt runde, skæres en lille fordybning hvor en halveret oliven kommes i, øjets midte er et lille stykke peber frugt.

Afhuggede blodige fingre:
Indkøbsliste:
Rød peberfrugt
Friskost, naturel
Pølser uden skind.
Ketchup.
Fremgangsmåde:
Lav en masse negle ud af peberfrugt. Lav et indhak i spidsen af pølsen / fingeren hvor neglen skal sidde efter stegning. Lav derefter overfladiske ridser i pølsen hvor knoerne er. Steg pølsen. Smør noget friskost på fingerspidsen og tilføj peberfrugten "neglen". Dyb den anden ende af pølsen ned i noget ketchup.

Rådden pasta med rådne champignons og øjne.
Indkøbsliste:
Brune champignon
1 glas grøn pesto
1 pose pasta
Mozarella ost: De små runde.
Oliven
Peberfrugt.
Fremgangsmåde:
Svits de brune champignon. Lav øjne (fremgangsmåde som ved råden spagetti).
Som ved rådden spagetti, fraset at der ikke skal kommes andet i det kogende vand end olivenolie. Når vandet er hældt fra pastaen kommes de i et serveringsfad og blandes her med den grønne pesto og de andre ingredienser.

Rådne tomater:
Klik på linket for at komme til opskriften på hjemmelavede semi ried tomater.

Familiehygge: Halloween græskar

 
Så er tiden kommet til årets Halloween græskar kommer ud og lyser i de kolde aftentimer.
Vores og vores vennepars børn er fra 1½ - 4 år, så det var selvfølgelig ikke alt de kunne.

De store var med til at tømme græskar, samt bestemme hvilke former deres fædre skar i græskaret. Husk at der skal laves et stort hul bagi som ventilations kanal, ellers kan lysene ikke lyse.

Bagefter malede alle børn hvert deres græskar med glimmer-lim.
For at få græskarne til at holde længere skal de pensles indvendigt med atamon.

Det var rigtig sjovt for ungerne at komme ud og se de lysende ansigter senere:)

Indkøbsliste til en hyggelig græskar aften:
Græskar
Lys
Atamon
Kniv/ udskære sæt.
Glimmerlim.

Mønstre: Mangler du et godt mønster du skal udskære efter så google "pumpkin stencils" så får du intet mindre end 2.750.000 mønstre og ideer til mønstre.

Rigtig god arbejdslyst:)

tirsdag den 11. september 2012

Hummus

Her er opskriften til min dejlige mand som eeeelsker hummus:)

Ingredienser:
1150 g forkogte kikærter
4 hvidløg, pressede
500 g creme fraiche 9%
3-4 spsk tahin
salt og peber
Saften fra 1 citron.
Til variation kan der også tilsættes frisk koriander.

Fremgangsmåde:
Kom alle ingredienser i en skål eller foodprocessor og bland det hele sammen til en homogen masse:)

søndag den 9. september 2012

Scrap til et kort:)

Her mit første forsøg på et hjemmelavet kort:) Jeg har malet billedet med akvarel farver.
Min datter kom hen til mig da jeg var igang med at klippe billedet til at kunne passe til kortet... "Men Mor... Det ER jo en gammel MAND!" ... så meget for forsøg nr. 1:)

Men det var nu rigtig hyggeligt at lave kortet selv, så det skal jeg bestemt prøve igen og øve mig på.
Sløjfe, sommerfugle og lyserødt baby papir er købt hos Panduro Hobby i Ros Torv, Roskilde.

onsdag den 15. august 2012

Boganmeldelse: Beatrix Potters samlede eventyr

De samlede eventyr om Peter Kanin og hans venner af forfatteren Beatrix Potter er bestemt en investering i rigtig mange gode og hyggelige timer med børnene.
Bogen er fyldt med en masse skønne, veltegnede, detaljerede tegninger/ illustration af Peter Kanin og alle hans venner. Bogens historier er både korte og lange, og de fleste rummer en rigtig god morale.
Det mærkes også at forfatteren skrev hendes bøger fra starten af 1900'tallet og fremefter hvor det ex var tilladt at give uartige små kaniner en endefuld:).
Bogen rummer også et kort forord før hver historie, hvor man kan læse om hvordan historien i sig selv startede.
Jeg er helt forelsket i forfatterens tegnestil, og hvert billede rummer et eventyr i sig selv.

Hvis du har lyst til at læse mere om forfatterinden og hendes finurlige og søde figurer kan det anbefales at tage et kig forbi den officielle Beatrix Potter hjemmeside, hvor der også findes underholdning til børnene samt informationer om de forskelllige figurer.

5 ud af 6 stjerner.